Er du grøn, gul eller rød?

Er du grøn, gul eller rød? Det får du svaret på, næste gang du er til tjek hos tandlægen – hvis det vel at mærke sker efter den 31. marts.  

Fra april 2015 skal tandlægerne inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket tænderne. Det skal nu ske ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Hvornår er du grøn?
Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med hver enkelt undersøgelse vil du kunne få en tandrensning med tilskud fra din region. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året. Derudover får du tilskud til en såkaldt statusundersøgelse og evt. røntgenundersøgelser, der er nødvendige at lave i forbindelse med statusundersøgelsen.

Hvornår er du gul?
Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at tandlægen vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året. Du vil i det omfang, der er nødvendigt i forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger. 

Hvornår er du rød?
Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til selv at gøre det bedre og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient. Der er tilskud til den nødvendige forebyggende og kontrollerende behandling, herunder tandrensninger. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger.

Hvad sker der, hvis du er henholdsvis grøn, gul eller rød? Se her

Hvis du har paradentose
Ud over de nye retningslinjer for, hvor ofte man skal til tandlæge, er der udarbejdet nationale kliniske retningslinjer vedr. forebyggelse og behandling af paradentose mv. Patienter med paradentose vil blive tilbudt et nyt og mere systematisk forebyggelses- og behandlingsforløb.

Er du grøn, gul eller rød?

Er du grøn, gul eller rød? Det får du svaret på, næste gang du er til tjek hos tandlægen – hvis det vel at mærke sker efter den 31. marts.  

Fra april 2015 skal tandlægerne inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket tænderne. Det skal nu ske ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Hvornår er du grøn?
Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med hver enkelt undersøgelse vil du kunne få en tandrensning med tilskud fra din region. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året. Derudover får du tilskud til en såkaldt statusundersøgelse og evt. røntgenundersøgelser, der er nødvendige at lave i forbindelse med statusundersøgelsen.

Hvornår er du gul?
Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at tandlægen vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året. Du vil i det omfang, der er nødvendigt i forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger. 

Hvornår er du rød?
Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til selv at gøre det bedre og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient. Der er tilskud til den nødvendige forebyggende og kontrollerende behandling, herunder tandrensninger. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger.

Hvad sker der, hvis du er henholdsvis grøn, gul eller rød? Se her

Hvis du har paradentose
Ud over de nye retningslinjer for, hvor ofte man skal til tandlæge, er der udarbejdet nationale kliniske retningslinjer vedr. forebyggelse og behandling af paradentose mv. Patienter med paradentose vil blive tilbudt et nyt og mere systematisk forebyggelses- og behandlingsforløb.

Er du grøn, gul eller rød?

Er du grøn, gul eller rød? Det får du svaret på, næste gang du er til tjek hos tandlægen – hvis det vel at mærke sker efter den 31. marts.  

Fra april 2015 skal tandlægerne inddele alle patienter i henholdsvis en grøn, en gul og en rød kategori. Inddelingen af patienterne i grønne, gule og røde skal bruges, når tandlægen skal fastlægge, hvor ofte den enkelte patient skal have tjekket tænderne. Det skal nu ske ud fra såkaldte nationale kliniske retningslinjer, som Sundhedsstyrelsen har udarbejdet.

Hvornår er du grøn?
Du tilhører den grønne kategori, hvis du ikke har aktiv sygdom i tænderne, tandkødet eller mundhulen i øvrigt. Hvis du er grøn, vil du blive indkaldt til undersøgelse hos tandlæge eller tandplejer med 12-24 måneders mellemrum. I forbindelse med hver enkelt undersøgelse vil du kunne få en tandrensning med tilskud fra din region. Du kan sagtens bede om at få tænderne renset oftere, men der er kun tilskud til tandrensninger til grønne patienter maksimalt én gang om året. Derudover får du tilskud til en såkaldt statusundersøgelse og evt. røntgenundersøgelser, der er nødvendige at lave i forbindelse med statusundersøgelsen.

Hvornår er du gul?
Du er i den gule kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, samtidig med at tandlægen vurderer, at du selv sammen med tandlægen kan medvirke til en bedre sundhedstilstand, fx ved at holde igen med søde sager, stoppe med tobaksrygning og være endnu grundigere med tandbørsten. Som gul patient vil du blive indkaldt til én eller flere fokuserede kontrolundersøgelser i løbet af året. Du vil i det omfang, der er nødvendigt i forhold til din sygdom, kunne få tilskud til mere end én tandrensning om året. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger. 

Hvornår er du rød?
Du er i den røde kategori, hvis du har aktiv sygdom i tænder, tandkød eller mundhule, og tandlægen vurderer, at du ikke er i stand til selv at gøre det bedre og derfor har behov for hyppigere tandlægebesøg. Tandlægen sætter forebyggelse og behandling i gang, og du vil blive indkaldt efter behov – typisk oftere end en gul patient. Der er tilskud til den nødvendige forebyggende og kontrollerende behandling, herunder tandrensninger. Derudover får du tilskud til de nødvendige undersøgelser og behandlinger.

Hvad sker der, hvis du er henholdsvis grøn, gul eller rød? Se her

Hvis du har paradentose
Ud over de nye retningslinjer for, hvor ofte man skal til tandlæge, er der udarbejdet nationale kliniske retningslinjer vedr. forebyggelse og behandling af paradentose mv. Patienter med paradentose vil blive tilbudt et nyt og mere systematisk forebyggelses- og behandlingsforløb.